Nemt rugbrød uden surdej
Til tre rugbrød. Der benyttes kernemælk istedet for surdej til at syrne dejen.
Kerner:
- 500g knækkede rugkerner
- 6-8dl vand eller øl
- 40g salt
Fordej:
- 1l kærnemælk
- 8-16g gær
- 750g rugmel
Dej:
- kærnemælk eller vand
- 750g hvedemel
Dag 1:
- sæt kernerne i blød i vandet og tilsæt salt, der skal være væske nok til at man kan se lidt væske i bunden.
- rør gæren ud i kærnemælken og tilsæt rugmelet og rør det sammen
- lad begge dele stå i stuetemperatur natten over
Dag 2:
- rør kerneblandingen ned i fordejen og tilsæt hvedemelet og væske efter behov.
- hæv nogle timer
- fordel i tre rugbrødsforme (med bagepapir eller smurte)
- efterhæv nogle timer
- bag i fem minutter ved 275 grader (med damp)
- sænk temperatur til 175 grader og bag færdig (ca. 60-70 minutter) til temperaturen i brødet er 95 grader.
Noter
- det gør det nemmere at putte bagepapir i formene og smøre dem grundigt i enderne
- jeg lader dem stå i formene i ovenen natten over efter bagning. Det ville sikkert være optimalt at hive dem ud af formene og småbage videre på eftervarmen, men de er svære at få ud.
- det giver 6 halve rugbrød på i alt ca. 3.4Kg